|
Kort om trafficking
"At rekruttere, transportere, huse eller modtage en person ved brug af magt eller trusler, bortførelse eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ved at købe samtykke fra en tredjeperson, der har kontrol med en anden person, med det formål at udnytte vedkommende. Det er uden betydning om den handlede person har givet sit samtykke til udnyttelsen, hvis der er blevet anvendt nogle af de førnævnte midler."
Sådan definerer FN menneskehandel eller trafficking.
FN skønner, at flere end 700.000 mænd, kvinder og børn er ofre for menneskehandel på verdensplan hvert år. Handlede mennesker ender ikke kun i sexindustrien. Tvangsarbejde på fabrikker, i landbrug og i private hjem er også udbredt. FN beskriver trafficking som det hurtigst voksende handelsområde under organiseret kriminalitet.
I Danmark ses ofre for menneskehandel hovedsageligt i sex-industrien. Rigspolitiet skønner, at trafikken af handlede kvinder til Danmark har været i vækst siden år 2002. Avancen på tvangsprostitutionen kan sammenlignes med profitten ved narkokriminalitet.
Ifølge Rigspolitiet arbejder omkring 2500 udenlandske kvinder i den danske sexindustri. De fleste er fra Asien, Øst- og Centraleuropa og Afrika. Cirka 250 kommer fra Nigeria og Uganda.
En del af kvinderne lokkes med løfter om reelt arbejde. Andre ved godt, at de skal arbejde i prostitution, før de kommer til Danmark. Fælles for kvinderne er dog, at de afdrager på store fiktive gældsposter til deres bagmænd. Bagmændene ændrer ofte i de oprindeligt aftalte vilkår og tvinger kvinderne til at udføre seksuelle ydelser i et omfang og af en karakter, de ikke har ønsket.
Danmark tilbyder hjælp på flere fronter til de ofre, som tør flygte fra bagmændene og stå frem over for myndighederne. Blandt andet driver Reden International et krisecenter for handlede kvinder og laver dagligt opsøgende arbejde på gaden.
Mange ofre har svært ved at tage skridtet til at søge hjælp. Det pointerer jurist Ann-Sofie Bech. Hun understreger, at kvinderne har brug for hjælp og støtte fra mennesker, som kender systemet og er rede til at engagere sig personligt i deres ofte meget tragiske og voldsprægede historier.
Der er med sikkerhed tre ofre for menneskehandel, som har fået asyl i Danmark, fordi de er i risiko for at blive udsat for forfølgelse fra bagmændenes side, hvis de sendes hjem. To af sagerne er beskrevet på Flygtningenævnets hjemmeside.
Med udgangspunkt i FN's definition af trafficking indførte Folketinget i 2002 en særlig bestemmelse i straffeloven, § 262 a. Paragraffen tillader, menneskehandlens bagmænd straffes med op til otte års fængsel.
Kilder:
United Nations Information Centre for the Nordic Countries
Rigspolitiet: ”Strategi for styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd”
NÅR CHRISTIAN TALER MED DE AFRIKANSKE KVINDER, FORTÆLLER DE I ØVRIGT:
At de er blevet spærret inde, voldtaget og banket af bagmændene i deres hjemlande, før de sendes til Europa. Bagmændene bruger den systematiske vold til at nedbryde kvindernes vilje og psyke. Volden fortsætter, mens kvinderne virker i tvangsprostitution
At de tvinges til voldsomme og nogle gange livsfarlige aborter, hvis de bliver gravide
At de fiktive gældsposter, som kvinderne afdrager på, varierer fra 45.000 euro til 100.000 euro. Kvinderne får at vide, at gælden dækker udgifter til blandt andet falske pas, transport og ophold
At passet bliver konfiskeret, når kvinderne kommer til Europa
At de kontrolleres af en såkaldt mama, når de trækker på Vesterbro i Danmark. Mamaen tager deres penge, holder øje med, hvor mange kunder, de har og sladrer til bagmændene, hvis kvinderne gør noget forkert
At de ofte bor flere sammen i almindelige lejligheder eller huse. De tager af sted til gaden sent om aftenen og kommer hjem tidligt næste morgen
At de er brændemærkede og tatoverede. Mærkerne viser, hvem der ejer kvinden. Kvinderne kender ofte ikke selv deres ejer og slet ikke personens rigtige navn. Kvinderne har kun kontakt til mamas og andre håndlangere
CHRISTIAN BEMÆRKER OM DE KVINDER, HAN HAR KONTAKT TIL:
At kvinderne har mistet troen på andre mennesker og frygter både politiet og andre myndighedspersoner
At kvinderne lever i konstant frygt, og at de ikke har en selvstændig vilje – uanset at de kan virke både stærke og højtråbende, når kunder og andre mennesker møder dem for eksempel på gaden
At kvindernes til tider direkte og grovkornede facon er en overlevelsesmekanisme: Når de gennem månedlange processer åbner op og fortæller deres historier til Christian, ændrer kvinderne karakter. Deres traumer og sårbarhed bliver tydelig
At kvinderne momentvis synker hen i fuldstændig apati
At kvinderne er flove over deres liv i tvangsprostitution
Oplysningerne stammer fra Christian og hans samtaler med omkring 7 handlede kvinder. Oplysningerne må ikke tages til indtægt for falsificerbar viden om menneskehandel som generelt fænomen. De skal læses som personlige udsagn
|
Read this page in english